Gulvslibning

Gulvslibning 

En gulvslibning forvandler et slidt gulv til nyt. Gulvslibningen genopretter gulvet og du får en helt blank overflade på gulvet, samtidig med at farverne står frem igen, som om gulvet var nylagt. 

Hvordan foregår gulvslibning? 

Gulvene slibes ned med særlige diamantslibemaskiner, der er produceret udelukkende til at slibe gulve. Diamantslibemaskinerne sliber og polerer med høj hastighed, så der ikke laves slibe- eller poleringsmærker.  Afhængig af gulvets stand og det ønskede slutresultat, vælges flere eller færre af de følgende steps. 

Afretning 

Gulvet afrettes med en grov diamantskive så gulvet bliver jævnt. Dette udjævner forskel i højden på selv de hårdeste overflader, beton såvel som fliser. De ujævnheder, der fjernes stammer ofte fra gulvets etablering eller hvis gulvet er stærkt beskadiget. 

Grov slibning

Grov slibning foretages med grove semi-metalbundene diamantskiver, der indeholder metal og diamanter som sliber gulvet så småridser og slid fjernes. Grov slibningen laves med vand, så det materiale, der slibes af gulvet ikke støver ud i lokalet, men bliver på gulvet. Det sikre, at der er begrænset rengøring i lokalet efter grov slibningen.

Diamantskiverne findes i forskellige grovheder. Afhængig af, hvor slidt gulvet er, vurderes det fra gulv til gulv, hvor mange forskellige slibetrin der skal til, for at opnå det optimale resultat. 

Finslibning 

Efter grov slibningen laves en finslibning. Det foregår ligeledes med diamantskiver og vand. Fin slibning foretages med diamantskiver, der er finere end ved grov slibningen. Jo flere slibetrin af diamantskiver der benyttes jo højere glans opnås der. Den høje glans gør gulvet blankt at se på og gør gulvet lettere at holde rengjort, da skidt og snavs ikke længere kan lægge sig i ridser i gulvet. 

Polering 

Polering med diamantimprægnerede skiver kommer som sidste led i en gulvslibning. Gulvet poleres med diamantimprægnerede skiver i forskellige finheder, så de løbende bliver finere og finere. Poleringen er med til at fremhæve farverne i gulvet, og giver en dybdefornemmelse når du kigger lige ned på gulvet. 

Forsegling

Når al slibningen er færdig forsegles gulvet. Forseglingen sprayes ud på gulvet og fordeles derefter, så det er i et jævnt lag ud over hele gulvet. Forseglingen trænger let ned i de øverste millimeter af overfladen og lukker den så der ikke kan trænger noget ned i overfladen. Forseglingen foretages for at beskytte gulvet mod slitage og for at gøre det nemmere at holde rent fremover. 
Forseglingen lukker overfladen, så når der spildes rødvin på gulvet, så lægger det sig oven på gulvet, men trænger ikke ned i selve gulvet. 

Efter forseglingen skal hele gulvet behandles med en burnisher, som hærder forseglingen så den bliver holdbar. 

Fordele ved gulvrenovering

  • Gulvet er nemmere at holde rent. 
  • Når gulvet slibes, fjernes ridser i den øverste millimeter, så skidt og snavs ikke kan sætte sig fast i overfladen. Derfor er et poleret gulv lettere at holde rent.
  • Det er meget billigere at slibe overfladen på et eksisterende gulv, end at brække det eksisterende gulv op og lægge et nyt gulv. – og så er det bedre for miljøet. 

Gulvrenovering er godt for miljøet

Gulvene slibes ned med forskellige finhed af diamantpuder kombineret med vand. Det gør at der ikke benyttes nogen former for kemikalier til slibningen og poleringen af gulvet. Dermed er det skånsomt for miljøet og naturen. En nedslibning af gulvet giver gulvet nyt liv. Mange gange er en slibning af gulvet et alternativ til et helt nyt gulv. Derfor vælger mange en slibning i stedet, da det belaster miljøet langt mindre end hvis det nuværende gulv skulle kasseres og en nyt gulv lægges. Efter slibning og polering afsluttes med at give gulvet en forsegling, dette er det eneste tidspunkt i forløbet, hvor der benyttes andet end vand. Forseglingen lukker overfladen på gulvet og sikre, at der ikke trænger noget ned i overfalden.

Vedligehold efter en gulvslibning

Når gulvet er blevet slebet ned og poleret vil det med tiden lige så stille komme småridser i overflade. Derfor kan man med fordel vælge at lave en opshining af gulvet så overfladen igen bliver blank. Opshining forlænger holdbarheden på den pæne overflade på gulvet, og gør at gulvet fremstår højblankt i længere tid. 

Hvilke gulve kan slibes ned og poleres op?

Referencer